Der er ingen resultater
Der er ingen resultater
Thomas Buttenschøn
07.03.25

Thomas Buttenschøn

07.03.25
Thomas Buttenschøn
Venue
TRAIN
Pris (inkl. billetgebyr)
275 kr
Koncertstart
20:00
Dørene åbner
19:00

Thomas Buttenschøn med band kommer til TRAIN

Efter ti år med succesfulde solokoncerter er Thomas Buttenschøn klar til at tage hul på et nyt musikalsk kapitel. Den populære sanger og sangskriver har besluttet sig for at indstille soloturnéerne og har allieret sig med nogle af landets bedste musikere. I 2025 kan han således opleves med band på TRAIN.

“Vi glæder os til at komme ud og skabe en fest. Jeg elsker at spille for et siddende publikum, men det er også fedt, når folk kommer op af stolene og danser med”, siger Thomas Buttenschøn.

Der er udsigt til, at der bliver rift om billetterne, når publikum får mulighed for at synge med på hits som “Smukkere end smuk”, “Fantastiske mandag”, “Dårlig sex” og en lang række andre pletskud fra Buttenschøns imponerende sangkatalog. Da han i 2016 stillede op med band for at fejre ti-året for sit debutalbum “Fantastiske mandag”, var det i et totalt udsolgt Amager Bio.

Thomas Buttenschøn har også optrådt med band efterfølgende, men i det seneste årti har han primært været på landevejene som soloartist, bevæbnet med guitar, fortælleglæde, humor og sin karismatiske stemme.

Det har resulteret i mange stjernestunder for både publikum, anmeldere og kunstneren selv, men nu ser Thomas Buttenschøn frem til at få selskab i tourbussen: “Der opstår altid noget magisk, når man spiller musik i fællesskab i et band, og når jeg nu har spillet soloturnéer i ti år, må det være på tide at prøve noget andet”, smiler han.

Én ting er sikkert; der er altid garanti for et nærværende, musikalsk show i særklasse, når Thomas Buttenschøn går på scenen med sin fantastiske musik og sit sprudlende showmanship.

Facebook

Instagram

FAQ

Hvordan finder jeg til TRAIN?

TRAIN ligger på Toldbodgade 6c, 8000 Aarhus C og du kan finde en rejsevejledning her.

Koncerten er med ståpladser

Koncerten er med ståpladser. Der er dog enkelte faste siddepladser i siden af salen og på balkonen. De er til fri afbenyttelse for alle koncertgæster og kan ikke reserveres. Har du behov for at sidde ned, opfordrer vi til, at du kommer i god tid, så du kan benytte dig af de faste siddepladser.

Garderobe

Af sikkerhedsmæssige hensyn er det obligatorisk at aflevere sin jakke og større tasker i garderoben. Det koster 20 kr. pr. jakke/taske.