Der er ingen resultater
Der er ingen resultater
Mere musik

Mere musik

mere end et spillested...

TRAIN arbejder for musikken - også den ude i byen!

– I samarbejde med scener, arrangører, festivaler, organisationer, skoler og andre uddannelsesinstitutioner.

– Om flere koncerter, stærke musikmiljøer, erfarne arrangører, flere publikum og nye generationers adgang til scenerne.

Det handler om at brede musikken ud. At samle musiklivet.

Læs mere om de forskellige indsatser og samarbejdspartnere herunder.

Scener

Scener

store og små...

TRAIN samarbejder med en lang række af byens små og store scener om livekoncerter.

Fra de mindste og intime koncertrum til de store arenaer med plads til flere tusinde publikummer.

Det handler om samarbejde. Fællesskab. Opbygge og gensidigt styrke det samlede lokale musikmiljø. Om at præsentere mere musik – sammen. Om at skabe en mere levende musikby.

Listen over samarbejdspartnere udvides hele tiden. De primære partnere tæller bl.a:

Børn og unge

Børn og unge

skoler og ungdoms-uddannelser

Flere børn og unge skal have adgang til livescenen. Som nye generationer af musikere på scenen, som publikum foran den og som erfarne arrangører i arbejdet bag den.

I samarbejde med folkeskoler, privatskoler, efterskoler og ungdomsuddannelser producerer og tilbyder TRAIN koncerter, læringsprojekter, workshops, rundvisninger, undervisning og foredrag.

De unge får øget erfaring med at stå på en professionel scene, introduktion til livebranchen, dens mange fagligheder og som arbejdsplads, adgang til professionelt afviklede koncertoplevelser og ikke mindst egne hands-on erfaringer med arrangør- og promoter-opgaven.

LMS - LEVENDE MUSIK I SKOLEN

LMS – Levende Musik i Skolen er en fast samarbejdspartner. Sammen præsenterer vi koncerter på TRAIN, og der udvikles undervisningsmateriale til brug for samarbejde og individuelle projekter. 

4LIVE

TRAIN har udviklet læringsprojektet 4LIVE. Projektet er skabt i samarbejde med musikundervisere fra folkeskolen og studerende fra Kultur & Æstetik, AU. Projektet er designet efter folkeskolens læringsmål og lærernes undervisningsplaner.

4LIVE henvender sig til valgfagselever i 7., 8. og 9. klasse. Projektet er delt i tre selvstændige men sammenhængende moduler. Heraf foregår dele på TRAIN og andre dele som forberedende og opfølgende opgaver i undervisningen på skolerne.

Kontakt TRAINs Head of Booking, Ib Valentin for yderligere information, muligheder og tilmelding.

Arrangementer

Arrangementer

arrangører og festivaler...

TRAIN arbejder med en lang række af byens arrangører om arrangementer, koncerter og festivaler.

Der gælder både de mindre græsrodsarrangører og de større etablerede festivaler, hvor vi bidrager med produktion, program, afvikling, sparring, markedsføring, konceptudvikling og meget andet.

Aktuelle samarbejdspartnere tæller bl.a.:

SPOT Festival Kulbroens Venner
Sydhavnens Festival Aarhus Volume
Aarhus Jazz Festival MUX
Vinterjazz HUL
NorthSide Festival Toldermania
Tinderbox Gløgglich
Festugen Black Star Music
GrimFest Culture Works

Vil du høre mere om, hvordan vi måske kan samarbejde om dit arrangement, så send os en mail på train@train.dk.

Projekter

Projekter

et levedygtigt musikmiljø...

På TRAIN arbejder vi med flere projekter og indsatser, der hver især knytter sig til livescenen og musiklivet.

Grønnere profil Spillestedet skal være et grønnere sted at arbejde. Lidt mere bæredygtigt og meget mere bevidst om vores ansvar som producerende kulturinstitution.

Læs mere om vores grønne indsats HER.

Musikken som sundhedsfremme Vi ved det jo godt. Men nu har videnskaben også bevist det. Musik er meget mere end underholdning og sociale fællesskaber. Det er også sundhedsfremmende og kan anvendes som modtræk til f.eks. mistrivsel.

Det er et felt, TRAIN ønsker at blive klogere på. Hvordan vi som spillested kan bidrage yderligere til de kvaliteter. Vi gør det i dialog og samarbejde med andre spillesteder i landet og med uddannelsesinstitutioner og organisationer.

Diversitet og levedygtige scener Koncertprogrammet på TRAIN er bredt og mangfoldigt. Vi ønsker den samme diversitet i arbejdet med musikken. På scenen, foran den og bagved den.

Vi arbejder for at fremme en levedygtig livescene, hvor der er bedre balance i kønsfordelingen, hvor alle er velkomne og flere repræsenteres, hvor arbejdet og oplevelsen med musikken er trygt og inkluderende.