Der er ingen resultater
Der er ingen resultater
Frivillig

Frivillig

vil du med?

Har du musik i blodet, og vil du være en del af et af landets bedste spillesteder? Så er du måske vores nye kollega.

De frivillige medarbejdere på TRAIN sørger for, at vores koncerter bliver afviklet – bag baren, i garderoben og i vores entré.

For at komme med på holdet er der et par enkelte krav. Du skal være min. 20 år og have mulighed for at tage 2 vagter om måneden.

Du bliver grundigt introduceret til alle de relevante frontstage-opgaver, der knytter sig til afviklingen af store og små livekoncerter på TRAIN. I enkelte tilfælde kan der blive brug for din hjælp ved større koncerter ud af huset. Når du møder på dine første vagter, teames du op med en erfaren kollega, der vil hjælpe dig trygt og sikkert ind i arbejdet.

Det kan godt være andre spillesteder, siger det samme. Men – TRAIN har altså det bedste crew!

En stor gruppe af koncertelskende, hårdtarbejdende, storfestende og altid smilende kollegaer venter på dig, hvis du har mod på at se musikbranchen lidt mere indefra.

Vi elsker diversitet og mangfoldighed. Både i vores musik og i vores bar. Men det gælder også vores team af medarbejdere, hvor alle er velkomne uanset alder, køn, identitet og hudfarve.

Vi kan tilbyde dig:

  • Adgang til en perlerække af koncerter.
  • Erfaring med musik- og kulturbranchen.
  • Personlig og faglig kompetenceudvikling.
  • En fantastisk gruppe af engagerede og sociale kollegaer.
  • Personalevenlige priser i baren.
  • Mulighed for at deltage på NorthSide som TRAIN-frivillig.
  • Sociale aktiviteter – både i og udenfor huset.
  • Et uformelt arbejdsmiljø, hvor man tager sin opgave alvorligt, men altid med plads til smil og begejstring.

mod på mere?

Der er mulighed for at få erfaring med flere og andre arbejdsområder. Mindre teams af frivillige medarbejdere arbejder også med:

Markedsføring

Har du flair for onlinemarkedsføring? I samarbejde med TRAINs kommunikationschef udvikler og bidrager du til spillestedets sociale platforme. Du indgår i et mindre team af kollegaer, der arbejder selvstændigt på aftenen.

Festivaler og arrangementer

Vi har et nært samarbejde med flere festivaler og eksterne kulturarrangører som f.eks. NorthSide, Aarhus Festuge, Sydhavnens Festival m.fl. Du kan også blive en del af TRAINs team, der løser forskellige opgaver med de eksterne partnere.

Foto og videoproduktion

På TRAIN har vi samarbejde med et af landets bedste professionelle fotografer; Morten Rygaard. Under hans ledelse arbejder et team af dygtige fotografer med at tage billeder og dokumentere mange af de koncerter, vi afholder. Har du erfaring med foto og gerne vil høre mere om muligheder og krav så skriv til Morten Rygaard.

Sociale aktiviteter

Der er jævnligt forskellige typer af sociale aktiviteter og arrangementer. Fra de store fester til de mindre hyggeaftener. Har du lyst, kan du selv være med til at planlægge, hvordan den gode aften for dig og dine kollegaer skal være. Følg med på vores TikTok.

mangler du svar?

Vil du med på holdet? Eller blot høre mere?

Så skriv til vores frivilligkoordinator, Simon Lund, på:

frivillig@train.dk