Rasmus Matthiesen
Rasmus Matthiesen spiller koncert på VinDanmark
“Meget forandrer sig i disse tider. Det faktum, at Rasmus Matthiesen er en af landets bedste historiefortællere, er dog stadig uforandret” - All That, 2025
Oplev en af de næste store fortællere på den danske folk/rock og sangskriverscene, når Rasmus Matthiesen tager sine bevægende og poetiske sange med på VinDanmark d. 29. maj 2026.
Med albummet Den Lille Flugt, der udkom i oktober, markerede Rasmus Matthiesen et musikalsk og personligt skifte. Albummet blev skabt i tæt samarbejde med guitarist og producer Søren Bigum (Jonah Blacksmith, Peter Sommer m.fl.) og udgør en samlet fortælling om bevægelsen mod hjemstavnen i Søhøjlandet.
Det nye album blev godt modtaget af anmelderne, der kaldte det et værk fuld af sjæl og substans, som kaster et kompromisløst blik på sig selv og tilværelsen, der både giver anledning til eftertanke og som viser en kunstner, der har bevæget sig indad, fremad og dybere.
I kølvandet på udgivelsen spillede Matthiesen flere udsolgte koncerter med sit orkester, som med rødder i folk/rock, alternativ country og americana skaber en varm og organisk lyd – med pedal steel som bærende element. På det bagtæppe udgør Matthiesens vedkommende sange om kærlighed, frihed og eksistens en nærværende og rørende koncertoplevelse, som både musikalsk og poetisk tager lytteren med på en rejse tilbage i historien, men som lander midt i den tid, vi befinder os i.
Orkestret består af Christian Pedersen på bas, Søren Schack på guitar, Magnus Munk Tækker på pedal steel og Lars Pedersen på trommer og percussion.
Glæd dig til at opleve Rasmus Matthiesen på VinDanmark fredag den 29. maj 2026.
Følg Rasmus Matthiesen på:
FAQ
Dette arrangement sælges med billetter som mobile billetter og kun mobile billetter. Billetten sendes ikke til dig pr. email. Download Ticketmaster-appen eller log ind på Min Profil på ticketmaster.dk for at se dine billetter.
VinDanmark ligger på Kystpromenaden 2, 8000 Aarhus C og du kan finde en rejsevejledning her.
Koncerten er med ståpladser.