Kalandra Support: Danefae
KALANDRA BRINGER DEN NORDISKE FOLK-MAGI TIL TRAIN
Det svensk-norske band har rødderne solidt plantet i melankolsk nordisk folkemusik og skaber en unik lyd, hvor guddommelige melodier møder rå, dystre musikalske landskaber. Deres karakteristiske guitarlyd og intense atmosfære vil trække dig ind i en verden af følelser og stemninger.
Glæd dig til en live-oplevelse, som vil blive hængende i hukommelsen.
Oplev Kalandra live på TRAIN den 20. maj 2025.
SUPPORT: Danefae
Danefae er et band, der deler vandene: Med et ben i den danske sangskat og et andet i moderne progressiv rock, er det næppe en lyd du finder mange andre steder på planeten. Bandet har således også slået deres folder på både metal-scener i ind- og udland men også på turné på danske friluftsmuseer.
“...Vi er ude i noget så sjældent som et band, der virkelig ikke lyder som noget andet. Men som minder lidt om, hvis de franske natur/teknik-mestre i Gojira fik et elverbarn med fortids-fetischisterne i Sorten Muld. Det er storladen, symfonisk nationalmuseum-core det ene øjeblik og ren kødhakker det næste. Ja tak!” - Pernille Jensen, Politiken
Live vil du kunne mærke Danefae som noget voldsomt eksplosivt, men med små åbninger ind til det nære og stille. Alting fremført med dyb oprigtighed og indlevelse.
FAQ
TRAIN ligger på Toldbodgade 6c, 8000 Aarhus C og du kan finde en rejsevejledning her.
Af sikkerhedsmæssige hensyn er det obligatorisk at aflevere sin jakke og større tasker i garderoben. Det koster 20 kr. pr. jakke/taske.
Koncerten er med ståpladser. Der er dog enkelte faste siddepladser i siden af salen og på balkonen. De er til fri afbenyttelse for alle koncertgæster og kan ikke reserveres. Har du behov for at sidde ned, opfordrer vi til, at du kommer i god tid, så du kan benytte dig af de faste siddepladser.