Carl Knast Support: Oskar Witt
CARL KNAST OMDANNER TRAIN TIL SIN HELT EGEN HIPHOP-SMADREFEST TIL FORÅRET
“Crowdpleaser lyder som ingen andre af tidens danske hiphop-plader, og alligevel er der ikke noget, der lyder mere som dansk hiphop end Carl Knast.” - ***** Gaffa anmeldelse 2025.
Den danske rapper Carl Knast sendte sit stærkt anmelderroste debutalbum ‘Crowdpleaser’ på gaden i februar 2025. Carls originale punchlines, skarpe observationer og helt eget take på alvorlige emner tilføjes stramme og skæve beats plus et bredt udvalg af features fra sværvægtere som Peter Sommer og Blæs Bukki til nogle af tidens mest interessante, nye rappere som Speedy, Guldlokk og Lay. Denne plade skal høres fra ende til anden.
Når Carl indtager scener rundt om i landet, er det med så overbevisende tilstedeværelse og med så intens energi, at publikum kun kan overgive sig til højmessen.
“....Det er en sveddryppende magtdemonstration af, hvordan den største hund i rummet får alle i løbetid og truer med at bide armen af Carsten Ree. Det er farlige tider at drage paralleller til Kanye Wests til tider geniale og til tider utilregnelige påfund.” - ***** Gaffa-anmeldelse, Store VEGA 2025.
“Carl Knast fik bevist, at bag de hårde udtryk ligger der et spirende talent som stadigvæk kun er i sit tidlige flor. I en morsom og gennemarbejdet smadrefest fik Knast vist, hvor langt hans potentiale rækker, og efterlader publikum med sult efter mere.” - ***** Bandsoftomorrow, TRAIN-anmeldelse.
Følg Carl Knast på:
**************************** SUPPORT: Oskar Witt
Oskar Witt indtager scenen med en magnetisk tilstedeværelse, hvor passionerede fremførelser og rå intensitet gør at hvert ord trænger ind. Han er blevet rost for teknisk præcision, umanerligt scenetække og vildskab og ifølge Soundvenue leverede han en af årets højdepunkter på både SPOT 2025 og UHØRT 2025: ”Da han delte publikum i to for at bruge midten til at lege model på en catwalk (...) stod det klart, at han vidste præcis, hvordan han fik publikum i sin hule hånd.” Ingen er som Oskar. Når han gør sin ting, er det ikke nødvendigvis en ting, man har set før. Han vil udfordre hiphoppens (typisk) overmaskuline boks og gør, hvad end der passer ham. Han laver endagsfestivaller i eget navn, han arrangerer cykelløb i parkeringskældre og laver catwalks til koncerter med moshpits. Provinsdrengen Oskar Witt er en lille ungdomsrevolution indenfor den verden, han kommer fra og bevæger sig i. Oskar Witts kunstneriske udtryk trækker på inspiration fra et bredt spektrum. Fra poetry slam, hvor hans lyriske rejse begyndte, til danske ikoner som C.V. Jørgensen og Michael Strunge samt amerikanske rapforgængere. Hans tekster kredser om identitet, ulykkelig kærlighed og eksistentiel søgen og balancerer det sårbare med det kompromisløst eksperimenterende. I mødet mellem poetisk nerve og grænsesøgende beats opstår en lyd, der både er nyskabende og dybt vedkommende. Senest har Oskar Witt udgivet sin anden EP 'WITT', der er skrevet og produceret i samarbejde med Mikkel Martinus og Elias Josevski med features fra BJØRN (UNG-SKAB) og Smag På Dig Selv. Balancegangen mellem selvrealisering, selviscenesættelse og egoet er i højsædet og Oskar Witt viser en ambitiøs, skarp, kompromisløs og arrogant side af sig selv. GAFFA kvitterer EP’en med fire stjerner: ”Efter unge Oskar Witts nye album står én ting klart: Vi har med en rapper at gøre, der ved, hvordan man smadrer igennem.”
FAQ
Dette arrangement sælges med billetter som mobile billetter og kun mobile billetter. Billetten sendes ikke til dig pr. email. Download Ticketmaster-appen eller log ind på Min Profil på ticketmaster.dk for at se dine billetter.
TRAIN ligger på Toldbodgade 6c, 8000 Aarhus C og du kan finde en rejsevejledning her.
Af sikkerhedsmæssige hensyn er det obligatorisk at aflevere sin jakke og større tasker i garderoben. Det koster 25 kr. pr. jakke/taske.
Koncerten er med ståpladser. Der er dog enkelte faste siddepladser i siden af salen og på balkonen. De er til fri afbenyttelse for alle koncertgæster og kan ikke reserveres. Har du behov for at sidde ned, opfordrer vi til, at du kommer i god tid, så du kan benytte dig af de faste siddepladser.