Blaue Blume
Blaue Blume lander på TRAIN til november
Blaue Blume betegnes som et af Danmarks bedste livebands. Gang på gang formår de at blæse publikum bag over med deres eminente blanding af gigantiske soniske shoegaze-landskaber, hårdtslående postrock-passager og let svævende melodiske popsange. Balancegangen mellem melodisk enkelhed og euforisk storladenhed formår de at finde til perfektion, og bandet har høstet en lang række topanmeldelser for deres koncerter såvel som deres albumudgivelser.
Tilbage i april ’24 åbnede Blaue Blume op for en ny æra med den dansksproget single ’Det er din kærlighed’, der fik massiv radio airplay og senere på året fik selskab af ’Følsom dreng’ og ’Det husker jeg’. I november spillede bandet deres til dato største koncerter i Falkonersalen i København og ACC i Aarhus, og for fulde sale tryllebandt de publikum, og modtog top anmeldelser fra både Jyllands Posten og Gaffa.
Bandet har netop sluppet singlen ’Smilet kommer nemt’, der leder hen til deres tredje album ’Regnvåde sale’, der udkommer fredag den 31.januar, som bliver trioens første dansksprogede album. På denne turné vil det nye album naturligvis være i fokus, men mon ikke Blaue Blume kan finde plads til nogle af publikumsfavoritterne fra bagkataloget.
Oplev Blaue Blume live på TRAIN den 1. november 2025.
FAQ
TRAIN ligger på Toldbodgade 6c, 8000 Aarhus C og du kan finde en rejsevejledning her.
Af sikkerhedsmæssige hensyn er det obligatorisk at aflevere sin jakke og større tasker i garderoben. Det koster 20 kr. pr. jakke/taske.
Koncerten er med ståpladser. Der er dog enkelte faste siddepladser i siden af salen og på balkonen. De er til fri afbenyttelse for alle koncertgæster og kan ikke reserveres. Har du behov for at sidde ned, opfordrer vi til, at du kommer i god tid, så du kan benytte dig af de faste siddepladser.