Der er ingen resultater
12.09.26

Zar Paulo

12.09.26
Zar Paulo
Venue
TRAIN
Pris (inkl. billetgebyr)
390 kr
Koncertstart
20:00
Dørene åbner
18:30

Zar Paulo spiller lørdag i åbningsweekenden for det nye TRAIN

Zar Paulo er klar til at åbne TRAIN lørdag den 12. september i åbningsweekenden for det nye TRAIN på Sydhavnen.Zar Paulo har for nyligt udgivet deres andet studiealbum, ‘Ex_Europa’. Et af bandets mest fokuserede og ambitiøse udspil til dato. Det er et album skabt i bevægelse, men med et klart blik for detaljen og det menneskelige i midten af støjen. Det er musik til en tid, der vakler, men også en plade, der insisterer på det, der er vigtigere end nogensinde: fællesskab, nærvær og at finde et ståsted, selv når kortet ikke længere stemmer.

Albumforløberne har mødt begejstring fra anmeldere såvel som fans. ’Telefonperson’ blev udnævnt til P3’s Uundgåelige og modtog en 5-stjernet anmeldelse fra Soundvenue for ”forfriskende smartphone-satire”. ’We Are One’ har været en fast del af Zar Paulos koncerter siden efterårstouren i 2024 og har udviklet sig til en decideret fanfavorit, længe før den blev tilgængelig på streaming, og fejret ved en storslået Aarhus-koncert med over 3000 deltagere. Udgivelserne markerer et nyt kapitel for det aarhusianske band, der har slået sit navn fast som et af de mest toneangivende på den danske musikscene netop nu.

Koncerterne i KB Hallen og Aarhus Congress Center i foråret modtog flotte anmelderroser:

”Zar Paulos største headliner-koncert til dato bød på følsomme øjeblikke og eksplosiv poprock. Især sidstnævnte er bandets stærkeste kort og grunden til, at de er mere end klar til at erobre landets allerstørste scener.”

- ★★★★★ Soundvenue

”Musikalsk, tekstligt og showmæssigt leverede Zar Paulo på alle parametre.”

- ★★★★★ GAFFA

Zar Paulo består af Emil Vammen (vokal), Johan Horsmans (guitar), Tobias Schou (trommer), Martin Kleberg (keyboard) og Anton Breinbjerg (bas). De har kendt hinanden siden efterskolen, hvor de fandt fællesskab i at skille sig ud. I april 2023 udgav bandet deres debutalbum ‘Elendig Software’, som modtog roser fra flere toneangivende medier.

Følg Zar Paulo på:

Facebook

Instagram

TikTok