Der er ingen resultater
18.04.26

What's In The Bag - Aflyst Support: Jonas Mačys

18.04.26
What's In The Bag - Aflyst Support: Jonas Mačys
Venue
VinDanmark

OBS: Koncerten er aflyst Koncerten med What’s in the bag på VinDanmark i aften bliver desværre ikke afholdt. Grundet akut sygdom har forsangeren mistet stemmen, og bandet er derfor nødt til at aflyse koncerten.

Vi beklager meget den korte varsel og de gener, det måtte medføre.

Refundering sker hurtigst muligt.

Tak for din forståelse.

What’s in the bag & TRAIN *********************

What’s In The Bag bringer deres country-rock til VinDanmark

“Et band, der med charme, selvtillid og publikumsappel håndterer country-rock på deres helt egen facon”

What’s In The Bag er en trio med en stærk kvindelig frontfigur, der ud fra en eklektisk tilgang forener elementer fra fortidens rock- og country i eget regi. Bandet drives af et stærkt venskab og fælles passion for at producere tekster og lyd i deres hjemmestudie i Vamdrup. På scenen gør trioen sig særligt bemærket med deres finurlige personligheder og venskab, der inviterer lytteren ind i et intimt og råt musikalsk rum med en festlig stemning.

What’s In The Bag består af den kvindelige frontfigur, Janni, der fanger publikummet med sin stærke, smukke vokal og bas under armen. Imens arbejder Frederik som et one-man-band, hvor han formår på rytmisk vis at multitaske med at spille på diverse instrumenter, bl.a. trommer og guitar. Sebastian styrer guitaren og sørger for at holde liv i publikummet med sine guitar- og mundharmonika soloer. Samspillet i trioen og deres finurlige personligheder på scenen giver lytteren en følelse af at være med på deres venskabelige og musikalske rejse.

Bandet har spillet på diverse events rundt i hele Danmark gennem de sidste 3 år. Herunder VEGA København, som support for Jackson Dean, samt touring med trioen, South For Winther. De har varmet scenen op for den velkendte, danske kunstner, Juncker, og i sommeren 2024 var bandet på en mini-tour i Finland. I 2026 tager bandet på turné med deres debutalbum, "Gold Rush".

Glæd dig til at opleve What’s In The Bag live på VinDanmark lørdag den 18. april 2026.

Følg What's In The Bag på:

Facebook

Instagram

TikTok

**************************** SUPPORT: Jonas Mačys

Den danske singer-songwriter Jonas Mačys brød igennem i 2024 på sociale medier med sit ambitiøse projekt, hvor han skrev en ny sang hver dag og skabte stor opmærksomhed med sine engelske fortolkninger af danske klassikere.

I 2025 tog han skridtet fra online fænomen til liveartist med sine første officielle udgivelser og koncerter rundt i Danmark.

Med en ærlig, nærværende lyd og en stærk formidlingsevne inviterer Jonas publikum ind i et univers af personlige fortællinger og melodisk pop/folk – leveret med både nerve og autenticitet.

FAQ

MobileOnly billetter

Dette arrangement sælges med billetter som mobile billetter og kun mobile billetter. Billetten sendes ikke til dig pr. email. Download Ticketmaster-appen eller log ind på Min Profilticketmaster.dk for at se dine billetter.

Hvordan finder jeg til VinDanmark?

VinDanmark ligger på Kystpromenaden 2, 8000 Aarhus C og du kan finde en rejsevejledning her.