Wesmo kommer til TRACK
Wesmo er en markant stemme i den nye bølge af dansk grime. Han kombinerer rå energi, tunge basbeats og et direkte lyrisk udtryk med klare rødder i den danske undergrund. I januar 2027 følger han op på et begivenhedsrigt år med karrierens første headlinerkoncerter, hvor han kommer forbi TRACK.
Med sin debut-EP ‘1 ÅR’ har Wesmo cementeret sit særegne lydunivers, der er tydeligt inspireret af klassisk grime, men formet af danske gademiljøer, hvilket giver musikken et stærkt lokalt præg. Senest har han udgivet singlen ’HUH’, hans første udgivelse i samarbejde med EMI. Singlen blev udnævnt til P3’s Uundgåelige og er et tydeligt eksempel på en lyd, der nu er klar til at nå et bredere publikum. Singlen har allerede fået liv på livescenerne, blandt andet på årets Smukfest, hvor Wesmo forvandlede en eftermiddag på Månen til en stor fest med ild, energi og crowdsurf. GAFFA kvitterede med 5 stjerner og skrev om koncerten:
”Det tog blot en halv time for Wesmo at erobre Smukfest med præcis det, han havde lovet: benhård grime med virkelig meget fart på.” ★ ★ ★ ★ ★ - GAFFA
En koncert med Wesmo er en intens og energifyldt oplevelse, som er garanteret på at holde publikum tændt fra start til slut. Dette med tunge beats, skarpe flows, masser af attitude og høj stemning.
Følg Wesmo på:
Hold dig opdateret i Facebook-begivenheden.
FAQ
Dette arrangement sælges med billetter som mobile billetter og kun mobile billetter. Billetten sendes ikke til dig pr. email. Download Ticketmaster-appen eller log ind på Min Profil på ticketmaster.dk for at se dine billetter.
Koncerten finder sted i TRAINs nye koncertsale på Kalkværksvej 13, Sydhavnen, Aarhus C.
Koncerten er med ståpladser.