Thomas Sejthen Trio
Oplev Thomas Sejthen Trios fornyende og intense triojazz
Thomas Sejthen Trio har et minimalistisk udtryk og et tæt unikt sammenspil som speciale. Alle kompositionerne er af Thomas Sejthen og lytteren kan forvente at komme ind i et intimt og intenst univers af spilleglæde.
Trioens samlede udtryk er en lytteoplevelse af smukke ballader, hvor ro og melankolske klangflader smelter sammen. Men også numre med energisk, ungdommelig energi med nærvær og nerve i respekt for historiens store mestre. Trioen formår via en kollektiv tilgang til musikken, at forny den traditionelle saxofon-trio-lyd.
“Mange forbinder måske sådanne klaverløse trioer med Sonny Rollins fra hans storhedstid. Og det er helt fint at sammenligne denne trio med, hvordan Rollins "lavede kaos" med sangene på nogle af hans trioplader. Og her synes jeg, at denne trio har noget af den samme energi i sig. Lyt til et eksempel på "Maggy", en genial sang, som fortolkes fremragende af de tre”
(Jan Granlie, Salt Peanuts 2023)
“En forfriskende energisk puls, som er med til at løfte musikken og brede udtrykket ud til noget, der vil kunne sluges – selv udenfor jazzens verden” (Ivan Rod, Gaffa 2023)
Trioen består af:
Thomas Sejthen, kontrabas
Mads Ole Erhardsen Rode, saxofon & basklarinet
Jesper Bo Knudsen, trommer
FAQ
Erlings Jazz- & Ølbar ligger på Nørreport 8, 8000 Aarhus C og du kan finde en rejsevejledning her.