Fanfavoritterne The Pineapple Thief vender tilbage til Danmark med nyt album
Det britiske progrock-band er klar med nyt album med titlen ‘Far and Wide’, som de tager på Europaturné med. Til maj gæster livefavoritterne igen Danmark med koncert i Aarhus.
Nogle sange føles som om, de vokser frem i mørket lag for lag, indtil musikken pludselig fylder hele rummet. Sådan føles det at lytte til The Pineapple Thief, der igennem to årtier har begejstret prog-rockfans verden over.
Bandet blev dannet i 1999 af Bruce Soord, og har siden udviklet sig til et af de navne, der har formået at bygge et loyalt publikum omkring deres univers, hvor stemning og sangskrivning vejer lige så tungt som instrumenterne. Soords tekster kredser ofte om de mere komplekse sider af menneskelige relationer og livet, mens musikken giver dem plads til at vokse.
Særligt siden Gavin Harrison blev en del af bandet, har The Pineapple Thief fundet en ny balance mellem det melodiske og det teknisk krævende. Harrison, der blandt andet er kendt fra Porcupine Tree og King Crimson, spiller ikke bare trommer oven på sangene – rytmerne er en aktiv del af deres bevægelse og dynamik.
Nu er de aktuelle med ‘Far and Wide’. Et album, der fortsætter finessen med kontrasterne: De helt tætte øjeblikke over for de store lydflader, de melodiske passager over for potente udbrud og Soords vokal, der ofte får lov til at stå i centrum, selv når musikken omkring ham vokser.
På scenen bliver den dynamik endnu tydeligere. Her kan et nummer bevæge sig fra en enkel guitarfigur og en næsten hviskende vokal til et massivt samspil mellem Harrison, Soord, Jon Sykes, Steve Kitch og Beren Matthews. Det er samtidig et band, hvor de enkelte musikere får plads til at sætte deres aftryk – fra Harrisons rytmiske præcision til guitarernes lange toner og keyboardsenes atmosfæriske lag.
Med ‘Far and Wide’ i tourkufferten vender The Pineapple Thief nu tilbage til Danmark til tre aftener med store melodier, ekspressive guitarer og et band, der efter mere end 25 år stadig finder nye veje gennem det musikalske landskab.
Følg The Pineapple Thief på:
FAQ
Dette arrangement sælges med billetter som mobile billetter og kun mobile billetter. Billetten sendes ikke til dig pr. email. Download Ticketmaster-appen eller log ind på Min Profil på ticketmaster.dk for at se dine billetter.
Koncerten finder sted i TRAINs nye koncertsale på Kalkværksvej 13, Sydhavnen, Aarhus C.
Koncerten er med ståpladser.