Der er ingen resultater
Der er ingen resultater
18.12.25

Spleen United

18.12.25
Spleen United
Venue
TRAIN
Pris (inkl. billetgebyr)
375 kr
Koncertstart
20:00
Dørene åbner
19:00

SPLEEN UNITED FEJRER SKELSÆTTENDE ALBUM

I 2025 fylder Spleen Uniteds guldsælgende debutalbum ‘Godspeed Into the Mainstream’ 20 år. Det markerer gruppen ved en unik tourné til december.

Med et nyt album og to koncerter i Operaen i 2024 understregede Spleen United, at de spiller for at søge og skabe nyt. Og der er mere i vente. Samtidig kaster de blikket bagud og trækker historien med sig med en jubilæumstourné, hvor gruppen spiller hele debutalbumet ‘Godspeed Into the Mainstream’, som fylder 20 år. Det rummede mørkt vibrerende hits som ’Heroin Unltd’, ’Spleen Utd.’ og ’In Peak Fitness Condition’, sikrede Spleen United en guldplade og blev affyringsrampen til, at bandet i de følgende år voksede sig til et af landets mest roste og populære orkestre. Med produktion og mix af Carsten Heller var albummet samtidig med til at definere en ny klangdybde i dansk musik.

”Vi havde ikke regnet med nogen kommerciel succes, for det lød så anderledes end det, vi ørte i radioen. Derfor kom pladen fra et meget rent forløb med en flok helt unge mennesker, der oplevede nogle af deres vildeste år som band”, siger frontmand Bjarke Niemann og fortæller, at koncerterne giver bandet muligheder, de har savnet:

”Fordi albummet er mere råt og gentagende end vores senere plader, har vi haft svært ved at passe dem ind på sætlisterne ved siden af vores senere sange. Men den her aften kan vi skabe rum til at dyrke det langstrakte og tranceskabende.”

Spleen United blev dannet i Aarhus i 2003 og har udgivet fire albums. Efter ‘Godspeed Into the Mainstream’ kom ‘Neanderthal’ i 2008 og gik direkte ind som nummer ét på den danske albumhitliste, mens ‘School Of Euphoria’ fra 2012 modtog en GAFFA-Pris og en Danish Music Award. Efter en pause vendte Spleen United tilbage i 2022 med singlerne ’Eat the Rich’ og ’The Real Thing’ samt albummet ‘The Blur of Zebras’ i 2024. Parallelt med udgivelserne har gruppen stået som et stærkt livenavn på blandt andet landets store festivalscener og i et udsolgt KB Hallen. I 2019 spillede de deres første koncert i seks år. Det skete på Roskilde Festival, hvor Soundvenue kvitterede med 6, og GAFFA kvitterede med ord som: “Et af Danmarks absolut mest sublime livebands” og “Dette land er Spleen Uniteds, vi er bare gæster.”

Kom og vær med til at fejre 20 års jubilæet for Spleen Uniteds legendariske debutalbum på TRAIN den 18. december 2025!

Facebook

Instagram

FAQ

Hvordan finder jeg til TRAIN?

TRAIN ligger på Toldbodgade 6c, 8000 Aarhus C og du kan finde en rejsevejledning her.

Garderobe

Af sikkerhedsmæssige hensyn er det obligatorisk at aflevere sin jakke og større tasker i garderoben. Det koster 20 kr. pr. jakke/taske.

Koncerten er med ståpladser

Koncerten er med ståpladser. Der er dog enkelte faste siddepladser i siden af salen og på balkonen. De er til fri afbenyttelse for alle koncertgæster og kan ikke reserveres. Har du behov for at sidde ned, opfordrer vi til, at du kommer i god tid, så du kan benytte dig af de faste siddepladser.