Slush Eyes

Fredag / 26.02.27
Venue
TRACK
Pris (inkl. billetgebyr)
195 kr
Koncertstart
20:00
Dørene åbner
19:00
Slush Eyes
Fredag / 26.02.27
Venue
TRACK
Pris (inkl. billetgebyr)
195 kr
Koncertstart
20:00
Dørene åbner
19:00

Slush Eyes indtager TRACK

Med én finger i vejret synger Slush Eyes sange om melankolske, euforiske byture, om tilværelsens syrede og ensomme øjeblikke og om kærligheden, der brister på en kold kantsten torsdag nat. Når Slush Eyes spiller, forvandler ensomhed og usikkerhed sig til ekstravagante tyggegummifarver, krystalklare melodier og uimodståelige beats.

De havde endnu ikke udgivet deres første single, da de troppede op på Allé Scenen til SPOT Festival 2025, til fuld begejstring for det fremmødte publikum. Siden har Slush Eyes udgivet flere singler, herunder debutsinglen ’Funny Boy’, ’Tårnby Hotel’ og senest ’Moon Walk (Tissemyresangen)’. Fællesnævneren er et Eurodance-inspireret univers af pumpende stortrommer og medrivende synthesizermelodier.

Ved den seneste SPOT Festival modtog duoen seks stjerner af GAFFAs anmelder, som skrev: ”Duoen fremstod skør og uforudsigelig på en charmerende måde, uden at det virkede opstillet, selvom der tydeligvis lå mange timers forberedelse bag.”

- ★★★★★★ GAFFA

Som kontrast til lukkede cirkler på byens dansegulve og den kølige stemning på technoklubberne, kigger Mikkel Wonsbek og Kristoffer Jessen fra Slush Eyes tilbage til 90’ernes naivitet og uhøjtidelige fællesskab. De dyrker de klare, pastelfarvede melodier og storladne akkorder, samtidig med at der svæver en sortblå melankoli rundt i tyggegummilandskaberne. De kalder det DK Dance: Eurodance blandet med Nordic Noir og dansk ironi.

Sammen er de på én gang fjollede og big life. Og de skaber et rum, hvor der både er plads til at være blå og plads til at være på. Hvor du med slushy eyes kan stikke én finger i vejret og lade dig opsluge i deres sukrede, neonfarvede og forløsende darkroom.

Følg Slush Eyes på:

Facebook

Instagram

TikTok

Hold dig opdateret i Facebook-begivenheden.

FAQ

MobileOnly billetter

Dette arrangement sælges med billetter som mobile billetter og kun mobile billetter. Billetten sendes ikke til dig pr. email. Download Ticketmaster-appen eller log ind på Min Profil på ticketmaster.dk for at se dine billetter.

TRAIN på Sydhavnen

Koncerten finder sted i TRAINs nye koncertsale på Kalkværksvej 13, Sydhavnen, Aarhus C.

Ståpladser

Koncerten er med ståpladser.