Skaya
Kender du én, der altid overreagerer? Så har du endnu ikke mødt SKAYA. I SKAYA’s univers er støvregn et tordenvejr, en undskyldning er manipulation, og hvis kæresten er lidt for sød, er personen højst sandsynligt utro.
Det er overdramatisk pop til de dage, hvor du vil overreagere uden nogen grund. Du inviteres ind i en verden af sassiness, frustrationer og et I-don’t-give-a-damn mindset.
Men bag SKAYA står den 20-årige jyske silkeborgenser Freja Skarby Nielsen, der til daglig lever et stille og roligt liv med sin kæreste, hvor hun "spicer" hverdagen op med drama og ekstreme reaktioner, når hun træder ind i rollen i studiet eller på scenen.
Her må du give slip på tanker og irritationer for en stund. Velkommen til SKAYA – her må du overreagere uden nogen grund.
Som prikken over i’et: Bag den sassy attitude gemmer der sig dog også små glimt af sårbarhed og sorg – pakket ind i en kold forsvarsmekanisme.
På zanders får SKAYA’s univers lov til at udfolde sig i et akustisk set-up. Sammen med hendes guitarist sætter de lyrikken i fokus.
FAQ
Zanders ligger på Klostertorvet 5, 8000 Aarhus C og du kan finde en rejsevejledning her.