Der er ingen resultater
23.01.27

Oilly Wallace

23.01.27
Oilly Wallace
Venue
TRACK
Pris (inkl. billetgebyr)
250 kr
Koncertstart
20:00
Dørene åbner
19:00

Oilly Wallace indtager TRACK

Oilly Wallace er en prisvindende dansk saxofonist, fløjtenist og komponist med base i København. Hans spil, studiearbejde og kompositioner har de seneste år bibragt stor opmærksomhed på den skandinaviske musikscene – både i kraft af hans rolle som turné- og studiemusiker hos artister som Andreas Odbjerg, Emma Sehested Høeg, Coco O, Velvet Volume, Marie Key og det nye Vild Med Dans-orkester – men sidenhen også som artist i eget navn, hvor han har udgivet nu to fuldlængdealbums og arbejder på sit tredje.

Det seneste album, ‘Sugar Baby Butterfly’, udkom i foråret 2025 og er et lydligt galleri med portrætter af en række musikalske hotshots, der alle har haft indflydelse på Oilly Wallace. Lyt og fang selv de anerkendende nik til David Sanborns sax-spil, Brian Wilsons vokalarrangementer, Henry Mancinis orkestreringer, Marcus Millers slapbas og João Donatos melodier. Det er alt sammen med i gryden. Alligevel smager det hele umiskendeligt af Oilly Wallace med al den underspillede humor, al det tekniske overskud, al den kompositoriske kompleksitet og enkelhed i konstant vekselvirkning, al den melankoli i ascendanten og al den sans for detaljen, der kendetegner en af DKs mest respekterede session-saxofonister, når han folder sig ud i sit eget musikalske univers.

‘Sugar Baby Butterfly’ følger op på debutalbummet ‘Flowers Of The Youth’ fra 2023, hvor han i rollen som singer/songwriter understregede sit mangefacetterede, musikalske talent.

Han er nu aktuel med singlen ‘I’m Your Man’ som er første udspil af flere i år.

Når Oilly Wallace i vinteren 2027 tager sine sange med på landevejen bliver det i ledtog med en række af sine allerbedste musikalske bekendtskaber: Jonathan Bremer på bas, Rasmus Juncker på trommer, Rasmus Sørensen på keys og hans mangeårige musikalske broder Johannes Wamberg på guitar.

Følg Oilly Wallace på:

Instagram

FAQ

MobileOnly billetter

Dette arrangement sælges med billetter som mobile billetter og kun mobile billetter. Billetten sendes ikke til dig pr. email. Download Ticketmaster-appen eller log ind på Min Profilticketmaster.dk for at se dine billetter.

TRAIN på Sydhavnen

Koncerten finder sted i TRAINs nye koncertsale på Kalkværksvej 13, Sydhavnen, Aarhus C.

Ståpladser

Koncerten er med ståpladser.