Der er ingen resultater
13.11.26

Kunstværk

13.11.26
Kunstværk
Venue
HeadQuarters
Pris (+ gebyr)
-195 kr
Koncertstart
20:00
Dørene åbner
19:00

KUNSTVÆRK kommer til HeadQuarters

KUNSTVÆRK er et ungt og ambitiøst dansk poporkester, som skriver musik til dem, der føler sig ved siden af, mangler retning eller står alene midt i fællesskabet. Med nærværende danske tekster og en moderne poplyd, hvor elektroniske og akustiske elementer mødes, skaber KUNSTVÆRK sange om ensomhed, afhængighed og længslen efter at høre til.

Projektet er startet af de to venner Nicolas Bruun Ravn og Cahlo Heyman Krill, som gennem de seneste år har skrevet og produceret musik sammen. I oktober 2025 blev projektet for alvor løftet, da det nuværende liveband blev samlet, og KUNSTVÆRK fandt sin endelige form på scenen.

I dag består KUNSTVÆRK af fem erfarne musikere med solid sceneerfaring fra forskellige dele af den danske musikscene. Fælles for dem er en legende, musikalsk og kompromisløs tilgang til liveformatet, med et tydeligt fokus på det håndspillede og levende sammenspil. Bandet omkring KUNSTVÆRK er energisk, velspillende og prioriterer performance, dynamik og nærværende kontakt med publikum – uden brug af backingtracks. Bandets medlemmer har tidligere spillet live i konstellationer med blandt andre JJ Paulo, Ella Augusta, Totalt Hip Replacement, Akabanga, Aggi og flere andre, og samler nu denne erfaring i KUNSTVÆRK som et selvstændigt kunstnerisk projekt.

95 kr. forsalg + 110 kr. dørsalg

FAQ

Hvordan finder jeg til HeadQuarters?

HeadQuarters ligger på Valdemarsgade 1A, 8000 Aarhus C og du kan finde en rejsevejledning her.