Der er ingen resultater
10.10.25

Calby Trio 2025

10.10.25
Calby Trio 2025
Venue
TRAIN
Pris (inkl. billetgebyr)
350 kr
Koncertstart
20:00
Dørene åbner
19:00

OPLEV CALBY PÅ TRAIN MED LIVE-TRIO

Det bliver både nærværende og musikalsk eksplosivt, når Calby tager på efterårstour i 2025 med helt nyt trio-koncept. Her vil man kunne opleve den anmelderroste soulsanger, når han ovenpå sin udsolgte solo-tour, endnu engang går nye veje og tager publikum med på en musikalsk rejse helt tilbage til rødderne med unikke koncerter som bygger på fra start til slut.

Han debuterede med en lyd forankret i fordums musikalske tradition, men med en umiskendelig klang og sjælfuld indlevelse, der med ét satte sit helt eget stilsikre præg på dansk musik. ’The Everyday Bit’ var indspillet på en 8-spors båndoptager, der trods sine åbenlyse begrænsninger introducerede en musiker og sangskriver, hvis lyriske og musikalske output skulle vise sig at være uendeligt stort.

Og Calby er fortsat med at gå sine egne veje lige siden gennembruddet – også live, hvor publikummet kun vokser sig større. I efteråret 2024 tog han ud på sin første udsolgte solo-tour, og nu kan Calby løfte sløret for en række koncerter i efteråret 2025 – denne gang som trio, i et anderledes og udfordrende koncept, som tager tingene tilbage til rødderne.

”Jeg blev meget draget af den umiddelbare energi, som opstod på min solo-tour. Det rå moment mellem sangskriver og publikum. Den energi tager vi med ud på den kommende turné, som bliver en musikalsk tretrinsraket – en forhåbentlig nærværende oplevelse, tilbage til udgangspunktet, autentisk og simpelt, men helt sikkert også eksplosivt,” fortæller Calby.

De kommende koncerter vil blive bygget op omkring sangskriveren og hans guitar. Herefter introduceres bassen med sit dybe groovet og tilsætter fornyet intensitet til sangene, mens trommeslageren fuldender konstellationen – det klassiske fundament i rockmusikken. Nerven mellem mennesker og instrumenternes rene udtryk er kernen for den musikalske rejse, som Calby ønsker at invitere jer alle med på.

Oplev Calby Trio live på TRAIN den 10. oktober 2025!

Facebook

Instagram

FAQ

Hvordan finder jeg til TRAIN?

TRAIN ligger på Toldbodgade 6c, 8000 Aarhus C og du kan finde en rejsevejledning her.

Garderobe

Af sikkerhedsmæssige hensyn er det obligatorisk at aflevere sin jakke og større tasker i garderoben. Det koster 20 kr. pr. jakke/taske.

Koncerten er med ståpladser

Koncerten er med ståpladser. Der er dog enkelte faste siddepladser i siden af salen og på balkonen. De er til fri afbenyttelse for alle koncertgæster og kan ikke reserveres. Har du behov for at sidde ned, opfordrer vi til, at du kommer i god tid, så du kan benytte dig af de faste siddepladser.