BLEEDER kommer til TRACK til foråret
I 2027 er det 30 år siden, BLEEDER udgav ‘Psycho Power’, og siden har bandet været en nødvendig kontrast til den danske rock, når den bliver for magelig eller selvfed. De 30 år med ‘Psycho Power’ bliver markeret med eksklusive koncerter rundt i det danske land, hvor bandet blandt andet rammer Aarhus.
Bleeder vil spille numre fra alle årene, hvilket vil sige fra bandets debutalbum ‘Psycho Power’ (1997), fra ‘Sunrise’ (2004) og fra Pusher-soundtracksene (2019), men også musik fra Peter Peters musical ‘The Bleeder Players as The Apparatus of Doom and Gloom in They Killed Us All with Spit and Polish’ (2024), som ikke tidligere har været spillet live, og nogle helt nye numre, der endnu ikke er udgivet.
Forud for koncerten udkommer ‘Psycho Power’ endelig på vinyl. Albummet udkom i sin tid kun på CD, og SONY har ikke siden ville genudgive det på vinyl, men selskabet har heller ikke ville overdrage masterbåndene til Peter Peter, så han kunne få det genudgivet andetsteds.
Derfor har han og Bleeder nu taget sagen i egne hænder og genindspillet hele albummet – og mere til – med Flemming Rasmussen i Sweet Silence-studiet. Det er ikke gået stille for sig.
Grundstammen i Bleeder anno 2027 er:
Peter Peter (guitar, vocal)
Charlotte Bagge (vocal)
Bjørn Banke (guitar)
Mads Saaby (guitar)
Kaspar Luke (bas)
Povl Kristian (keys)
Peter Kyed (synth)
Christian Rønn (synth)
Mads Folmer Richter (trommer)
Rune Thøgersen (percussion)
Følg BLEEDER på:
Hold dig opdateret i Facebook-begivenheden.
FAQ
Dette arrangement sælges med billetter som mobile billetter og kun mobile billetter. Billetten sendes ikke til dig pr. email. Download Ticketmaster-appen eller log ind på Min Profil på ticketmaster.dk for at se dine billetter.
Koncerten finder sted i TRAINs nye koncertsale på Kalkværksvej 13, Sydhavnen, Aarhus C.
Koncerten er med ståpladser.